
Hvem er jeg?
Mit navn er Randi Larsen, og jeg er født i maj 1977.
Jeg er gift med Lars, og vi har sammen 2 børn - Sofie & Lasse - hvoraf den ene stadigvæk bor hjemme. Jeg har arbejdet som pædagogmedhjælper i ca. 8 år, og som kommunal dagplejer i ca. 5,5 år. Jeg har taget 2 pædagogiske grundkurser, og har alt i alt en god rygsæk fyldt op med erfaring indenfor det pædagogiske arbejde.
Derudover har jeg en kost- og ernæringsfaglig uddannelse, og har arbejdet i 7 år med ansvaret for kosten til de 0-6 årige børn i daginstitutioner. Min viden inden for kost, og min erfaring med det i praksis, betyder at jeg vil kunne tilbyde jeres børn en sund og nærende kost, der er alderssvarene, men også være med til at gøre barnet madmodig.
Børnene vil også blive en del af madlavning så snart det er muligt, da der er så meget læring i, at være med hele vejen fra start til vi sidder ved bordret og spiser maden sammen.
Jeg brænder for arbejdet med de helt små børn, og mit mål med arbejdet er, at give børnene et trygt og omsorgsfuldt miljø at vokse i. Hos mig vil der altid være god tid til det enkelte barn, samt gode rammer hvor de kan styrke deres egenskaber og danne gode relationer.

Omgivelserne
Vi bor i et hus på Fuglekærvej i Kolt/Hasselager, som er beliggende i et skønt område tæt på natur, stiforbindelser og legepladser. Her er kun lidt trafik, da vi bor på en blind vej.
Vi har en stor have med plads til leg og opdagelser - her er blandt andet et shelter og en bålplads, hvor vi til tider vil lave bål-mad. I en af vores hyggelige kroge har vi en lille hønsegård med en flok skønne hønsedamer. På Fuglekærvej bor også lille Eigil, som er en dansk/svensk gårdhund - en sød og venlig lille hund. Han er dog ikke en del af børnenes hverdag.
Indendørs har vi vores egen separate legerum, men derudover bruger vi også det meste af underetagen, som består af stue, gang og køkken. Her er plads til leg.
Billeder af omgivelserne
Kontaktinfo
Åbent:
Mandag - Torsdag
kl. 06.45-16.00
Fredag
kl. 06.45-15.30
Adresse:
Fuglekærvej 118,
8361 Hasselager